Bliv en nøglespiller i Selected Groups fortsatte vækst
Selected Group er på vej til at fordoble sidste års resultat, og næste år er målet at fordoble det igen. Nu søger vi en erfaren Client Executive, der konsekvent leverer resultater over niveau, og som vil være en central del af den rejse.
Om rollen
Dit mål er klart: at rejse kapital gennem dialog med potentielle investorer.
Du ejer dialogen fra første møde til underskrift. Du afdækker investorens behov, præsenterer de relevante muligheder og lukker aftalen. Dit fokus er investorer i HNWI- og UHNWI-segmenterne.
Du starter ikke fra nul. Vores interne Client Associates bidrager til at fylde din pipeline, sideløbende med at du selv supplerer – men det er ultimativt dit ansvar, at din kalender er fyldt.
Det får du
En konkurrencedygtig kompensationspakke og løbende udbetalt provision
Fuldt ejerskab over nysalg og porteføljepleje på dine investorer
Kompetente kolleger og sparring på topniveau
Firmaevents og månedlige fredagsbarer
Høj medarbejdertilfredshed – 4,8/5 ved seneste måling
Det forventer vi
Du har mindst 6 års salgserfaring
Du har en stærk, dokumenteret track record
Du tager komplet ejerskab over dine resultater
Du har indgående erfaring med opsøgende salg
Du formår at opbygge og drive din egen pipeline
Du mestrer formidling af komplekse produkter, på en forståelig og troværdig måde
Om Selected Group
Selected Group blev grundlagt i 2016 og er i dag en nordisk investeringsvirksomhed, med fokus på alternative investeringer og grøn infrastruktur.
Vi arbejder i krydsfeltet mellem kapital, innovation og bæredygtig udvikling og er blandt pionererne inden for fremtidens fødevareproduktion. Gennem innovative drivhusprojekter, hvor overskudsvarme fra blandt andet datacentre og industri udnyttes til lokal, ressourceeffektiv fødevareproduktion, er vi med til at gentænke, hvordan energi, teknologi og fødevareforsyning kan spille sammen.
Med afsæt i fysiske aktiver, velafprøvet teknologi og et langsigtet perspektiv giver vi private investorer adgang til nøje udvalgte alternative investeringer, der kombinerer attraktive kommercielle muligheder med ambitionen om at skabe varig værdi.
Sådan søger du
Send dit CV og en kort introduktion, hvor du fremhæver dine stærkeste salgsresultater. Vi lægger særlig vægt på målbare resultater, fx budgetindfrielse, hitrate eller din placering i salgsteamet.
Spørgsmål? Kontakt Tine Moe, HR Director, på tmo@selectedgroup.dk
- Lokation
- København